lørdag den 29. oktober 2016

Castillo de Monlero aka en tur i edderkoppehuset

Det første glas får af en eller anden grund Marc i julestemning. Det bryder han sig ikke ubetinget om.Vi har her at gøre med det, som vi kun kan antage er Super Brugsens faste, dårlige vin - det de byder folk, der gerne vil have billig vin uden at skulle trawle sig igennem tilbudsudvalget. Vi har jo tidligere anmeldt denne drue anno 2009, hvis specifikke smag og karakter selvfølgelig stadig står knivskarpt i redaktionens erindring.

På etiketten fremturer bagmændende først med, at vinen har en "complex character". Det er vi ikke enige i. Vi har smagt med henblik på specifikt at vurdere kompleksiteten, og konklusionen er, at den her vin er ikke mere kompleks end bogen "Totte bader", der handler om Totte, der bader. Efterfølgende påstås der, at druen er plukket "at just the right moment". Om dette betyder, at druen har været så god, som den kunne blive, eller at den blev plukket sekundet før en stiv spanier overpisser hele vinstokken (for sådan ER DE), må stå hen i det uvisse. Dernæst tales der om "ripe fruits" og "a lingering and satisfying finish." Vi kan straks gå med til, at den bliver hængende, men det er ikke sikkert man vil have det. Denne Tempranillo er lidt svær sådan lige at feje af bordet. Som Mart siger: jeg har det jo godt. Og ja - på trods af, at det er en faktisk meget sur og lidt tør vin, som man for guds skyld ikke skal lade ligge på det bagerste af tungen, så har vi det efter næsten tømt flaske ret godt. Man bliver varm og glad indeni, og der er ikke nogle af de sure opstød og klamme backlashes, som vi ellers har vænnet os til. Den giver ikke engang blå tænder. Så i den forstand, set i relation til feltet af dårlige vine i almindelighed, er den faktisk ganske tilfredsstillende. Vi gentager gerne det efterhånden velkendte faktum, at de to primære kriterier for, om en vin i Discountvin-øjemed klarer sig godt er, at man hverken kaster op eller har lyst til at hælde den ud. At vinen ender i kroppen og bliver der. Så er det godt. Og det er den her vin, selvom den gør lidt ondt at sluge.

P.S.: Sådan staver man til den lyd Lart udbrød, da han tog første slurk: ktlssss-rrrrp-ccrrrgg!

35 kr., 13% i Svupperbussen


lørdag den 23. januar 2016

Cocky vin de France aka Kondomvin

I aftenens fuldstændig uoplagte anledning er det ingen ringere end den ægte nordjyde Mikton O-til-den-Bæws, der sidder på den anden side af bordet og skal kvæles i et forfærdeligt produkt. Han lægger efter første slurk ud med at få på plads, at vinen er lavet på dadler. Det virker ikke mindre plausibelt af, at den eller de halvskabninger, der står bag omtalte produkt, ikke har gidet informere om, hvilke druer væsken er kogt ind på. En meget aggressiv plastikagtig smag gør det klart, at vinen før tapning har ligget til lagring i balloner, hvilket måske er originalt, men også pissedumt.

Flaskens etiket er ellers overbevisende hipt skåret. Med en hane der poserer på en væltepeter ved siden af navnet Cocky, tænker man uvilkårligt på strunke ungersvende på en vinbar, der nikker til rødkindede studiner gennem glasfacaden. Men den cockiness der er tale om her, er mere ligesom drengefnis fra en teenager der smører hundelort på en brevsprække. Fuck dig siger den. 

Der er ikke mere at sige om den her vin. Kan anbefales, hvis du skal drikke en rotte fuld. 

Fuck den.