fredag den 13. januar 2012

Fountain Crossing 2009

Vi har tidligere givet store roser til Løvbjerg for at have givet os Don Simon på plastikflaske til 15 kr, den billigste brandert nogensinde. Men nu er det tid til en røffel. Don Simon, smukt som det end var at se den palle med kasser med dæjlig vin, var blot for en kort frist, og vi er nu nødsaget til at kigge på det gængse sortiment. Og det er rent ud sagt pinligt. Ikke én vin møder vores (dog lidt løse) krav om at en flaske skal koste under 35 kr. Men, siden vi andre gange har slækket på denne regel, har vi anskaffet os en sag til 36 kr. Og vi forventer da at Løvbjerg inden længe vil rette op på denne fatale fejl, før end de bliver lagt for had af denne blog.
Men men men. Til fadet.


Det er en flot vin. Og med det samme kan vi afsløre, at vi er meget positivt stemte overfor den. Ved allerførste slurk var det udelukkende det tørre, kraftige og lidt sure indtryk, vi bemærkede. Efter et halvt glas virkede det stadig som en udfordring at drikke ud uden at få gallopperende kvalme men efter 2/3 flaske har vi revurderet; det er dejligt, at vi har to flasker, og vi frygter slet ikke flaske nummer to! Hvis denne vin var en karakter i et plot, ville den være Samwise Gamgee, der starter som en røvirriterende og ubrugelig svagdrikker med et patologisk forhold til planter (og sin far), men som ender med at transportere din nær-døde krop op af Mount Dooms fæle skrænter.* Og da vi pr. global konsensus må sande, at målet med en aften, der indledes med to flasker vin á 1/3 timeløn nok er at ende faretruende tæt på The Fiery Chasm from Whence We Came, må denne vin sige at være sin beskedne pris værd i vin. Win.

14% 36 kroner i Löewbär

* På trods af det faktum, at Sam på paradoksal vis bliver mere og mere fedladen, efterhånden som hobbitterne vandrer mere og mere og får mindre og mindre elver-bøsse-brød at spise.

2 kommentarer:

  1. Det hedder bøsse-elver brød. Det er ikke en karakter ved brødets bøs, at det er elver, men en karakter ved brødets elf, at det er bøs.

    As it were. I er gode :)

    SvarSlet
  2. Det hedder bøsse-elver brød. Det er ikke en karakter ved brødets bøs, at det er elver, men en karakter ved brødets elf, at det er bøs.

    As it were. I er gode :)

    SvarSlet